PocketCook 5.0
Downloadet 1241 gange
Licensform: Shareware
Pris: 14,95$
Indstaller programmet
Pocket Cook til P800 er et Shareware program til opskrifter. Demoversionen indeholder omkring 100 opskrifter og du kan ikke tilføje flere. Du kan dog godt ændre de eksisterende opskrifter til nogle af dine egne opskrifter, men du kan altså maksimalt have 100. Hvis du køber den fulde version er der adgang til ca. 4000 opskrifter, og du har mulighed for yderligere at tilføje så mange af dine egne opskrifter som du har lyst til.

Med programmet kan man opdele sine opskrifter i grupper, som f.eks. forret, hovedret, dessert osv. Du vælger så bare en gruppe, og derefter en opskrift, og du får så en liste over de ingredienser der skal bruges. Her er der mulighed for at vælge hvormange personer opskriften skal være til, og ingredienserne vil så blive udregnet på denne baggrund. I ingredienslisten kan du klikke på de varer du ikke har, og de vil så blive tilføjet til din indkøbsseddel. (Det er muligt at sætte programmet op til metriske betegnelse, så man behøver altså ikke at benytte US enheder som det er vist på de efterfølgende screenshots)

For hver opskrift er det også muligt at få en oversigt over energiindholdet i retten, og så kan man selvfølgelig få en beskrivelse af hvordan retten laves. Der er også indbygget en kalender i programmet, og man kan så tilføje retter til hver dag, og på den måde lave en madplan. Endvidere er det muligt at søge i opskrifterne, således at man eksempelvis kan søge på en bestemt ingrediens.

Alt i alt virker programmet meget gennemarbejdet, med massere af funktioner. Så hvis du godt kan lide at lave mad, så er det da værd at prøve. Du kan downloade demoen her fra siden, og hvis du beslutter dig for at købe det, så kan du gøre det her fra Pocket Cooks hjemmeside.

[link til billede] [link til billede]

[link til billede] [link til billede]

[link til billede]

Bemærk at programmet kræver AppForgeBooster indstalleret for at kunne køre.
Producent: Pocket Cook
Læst 6529 gange