| Surf via Bluetooth |
| Hvis du sidder derhjemme og gerne vil teste hvordan internet og wap virker på din P800, eller måske bare sidder og udforsker hvilke sider der virker ordentligt på telefonen, så kan det hurtigt blive dyrt at bruge GPRS, da man jo betaler en høj pris pr. MegaByte. Men heldigvis er der andre muligheder. Hvis du benytter standardbrowseren i P800 så er du desværre nødt til at bruge GPRS eller almindelig opkaldsforbindelse. Men hvis du bruger Opera (og også andre browsere, f.eks. er der en Java browser) så kan du komme på nettet gennem din stationære computer derhjemme, forudsat selvfølgelig at den er online. Hvis du stiller din P800 i USB-cradlen og derefter åbner Opera, så vil den automatisk vælge at skabe forbindelse gennem din computer, istedet for at ringe op via GPRS. Ligeledes kan du hvis du har Bluetooth, sørge for at skabe en Bluetooth forbindelse mellem telefon og computer, og Opera vil så benytte denne forbindelse til at komme online...Så hvis du alligevel sidder derhjemme og leger med telefonen, hvorfor så ikke gøre det gratis gennem din ADSL forbindelse. |
| Læst 6315 gange |