Piel Frama taske
PIEL FRAMA lysbrun skindtaske u/bælteclips, til P800.
Pris : EURO : 60,- incl. Forsendelse mv.

Modtog Piel Frama’s lækre håndsyede skindtaske i dag. Alene æsken den ligger i, fortæller lidt om kvaliteten fra spanske Piel Frama,..en flot mørkgrøn og rødbrun boks, med gyldne trykte logoer….selvfølgelig udformet som en spansk tyr.



Kvaliteten af tasken er yderst lækker og meget gedigent syet. Blødt skind indeni, og kraftigere/hårdere skind på ydersiden, for bedre beskyttelse. Der er ingen gennemsigtig plastik, kun skind. Telefon bliver holdt på plads af en læder-ramme. Sidder rigtig godt.

Pasform er perfekt, og tasken er gennemtænkt. Der er hul i bunden i inderstykket, så man kan lade op, og knapper på siden af P-800 er fri, så man kan bruge tlf når den er i taske. Der er også hul på bagsiden til kamera og højtaler. Kamera-hullet skjules, når flip lukkes. Der er i øvrigt 2 tryklåse for ekstra god beskyttelse. Indvendig i flippen er der også lommer til memory-sticks, pen og eventuelt et visitkort eller to.

Den har cirka samme størrelse som den originale P-800 taske, men er noget mere kompakt,..sidder meget tættere omkring tlf.

Piel Frama tasken til P-800 fås i 3 forskellige farve-varianter. En helt sort, en helt lysbrun, og en blandet sort/lysbrun. Derudover vælger man, om man vil have den med bælte-clips, eller uden. Min version er uden bælte-clips, da jeg mest har den i lommen på feks. En jakke.

Tasken er købt hos Piel Frama selv,..levering er ca. 5 dage ved bestilling via internetsiden : www.pielframa.com Leveringstiden er lidt længere (ca 10 dage) hvis man vælger modellen uden bælte-clips, da deres standard-modeller bliver syet med clips. P-800 tasken er helt ny i deres produktlinie, og jeg fik oplyst, at da jeg bestilte min, sad de rent faktisk og syede dem. Så leveringtiden vil blive kortere fremover.

Tasken koster 60,- EURO, incl. Forsendelse mv. Hvilket er en rimelig pris, når man også tænker på, at forsendelse er inkluderet. Jeg mener absolut den er sine penge værd. Den er meget elegant og i lækker kvalitet. Har ikke set noget der kan måle sig med den endnu.Piel Frama har lavet tasker i mange år, og er mest kendt for deres pda tasker. I dag laver de så også til mobiltelefoner.





Jan Hansen den. 27.03.2003


Jeg fik lige en mail fra en som også var meget tilfreds med Piel Frama, og synes lige jeg ville indsætte den her.


Vedr. Piel Frama taske til P800,Bestilte jeg 2 stk Søndag aften via internettet,Idag Tirsdag er de ankommet via TNT alså 2 hverdage det er sgu flot meget flot,og så fra Spanien,ok alt er som det skal være,kan anbefale dette firma varmt,,,,,,Dette som info til andre P800 Ejere,,venlig hilsen Hans Andersen


Jeg har også købt en taske fra Spanien, kanon god service og hurtig levering, men jeg købte modellen med belteklips og der er den ulempe at når telefonen sidder i klipsen vender den nedad fordi den knub belteklipsen bruger sidder for langt nede, det synes jeg ikke er helt gennemtænkt, ellers en meget lækker taske.
Thomas Hugo Jensen.
Læst 5672 gange