Bedre udnøttelse af MemoryStick
Mangler du plads på din MemoryStick DUO? Så læs denne artikel, som forklarer hvordan du bedre kan udnytte pladsen på din MemoryStick.

Kodeordet for denne artikel er "cluster size", og for dem som ikke ved hvad dette er, vil jeg starte med en kort gennemgang af begrebet.

En harddisk er opdelt i mange små stykker, som kaldes for clusters. Når man gemmer en fil på harddisken bliver den så placeret i disse clusters. Hvis en fil fylder mere end der er plads til i én cluster, så bliver den bare delt ud på flere clusters. Men omvendt kan man ikke lægge to forskellige filer i én cluster.

Forestil dig at du har 10 flasker, hvor der er plads til 1 liter i hver. Hvis du kun skal opbevare vand i flaskerne, så vil du kunne opbevare 10 liter vand, fordelt i de 10 flasker. Men hvad nu hvis du har 4 forskellige slags sodavand (2½ liter af hver)? Da det ikke vil være så smart at blande sodavanden, så vil du nu få et problem med at opbevare det hele, selvom den totale mængde stadig er 10 liter. Dette skyldes jo selvfølgelig at hver slags sodavand skal fordeles i tre flasker, hvilket betyder at du får brug for 12 flasker ialt.

Eller hvad hvis du har 20 forskellige ½ liters sodavand? Ja så er det jo tydeligt at det vil være et problem at du kun har 10 flasker..selvom den totale mængde væske stadig kun er 10 liter. Så umiddelbart kunne det jo tyde på, at det derfor ville være bedre at have mange små flasker, istedet for få store flasker. Dette er korrekt hvis vi udelukkende kigger på den mest optimale udnyttelse af pladsen. Men når sodavanden skal til at serveres, så kan vi vel godt blive enige om at det vil være langt mere besværligt at have mange små flasker, istedet for nogle få store.

Præcis samme princip gør sig gældende på en harddisk, når man skal beslutte sig for hvilken størrelse Clusterne skal have. Hvis man kører med en lille clustersize, så bliver pladsen udnyttet mere optimalt, men hastigheden bliver lidt langsommere. Hvis man derimod kører med en stor clustersize, så er hastighed optimal, men udnyttelsen er lav.

Sony har som standard valgt at køre med en clustersize på 16kb, og dette er en relativt stor cluster, som medfører at pladsen på MemorySticken ikke udnyttes optimalt. Så hvis du har en kortlæser til MemoryStick, så kan det godt betale sig at formatere MemorySticken gennem din computer, og så eksperimentere lidt med clustersize. Det er forskelligt hvormeget ekstra plads man vil få ud af ændre clustersize, da det afhænger af om man har mange små filer, eller nogle få store. Jo flere filer man har på sin MemoryStick, des større fordel kan der være ved at ændre clustersize.

Nedenfor ser du resultatet af et forsøg, hvor der ligger præcis samme filer på MemorySticken, men hvor clustersizen er ændret. Det interessante er at se hvormeget fri hukommelse der er:
Clustersize Fri hukommelse
1024 8111k
2028 7746k
4096 6904k
8192 5128k
16384 1392k
Den nederste er standardstørrelsen som Sony anvender. Som du kan se var der kun 1392 Kb tilbage på MemorySticken. Men ved at ændre til en clustersize på 1024b, så blev der pludselig 8MB plads tilgængelig, selvom der stadig ligger præcis de samme filer.

Som sagt så afhænger det af hvilke filer du har liggende. Så hvis du kun har 2 store videoklip liggende på din MemoryStick, så skal du ikke forvente mirakler. Men hvis du derimod har mange programmer, billeder, ringetoner osv. Så vil du kunne opnå gode resultater ved at ændre på størrelse. Så prøv dig frem, og husk at grundreglen er at en lille clustersize giver lille ydelse, men stor udnyttelse, og en stór clustersize giver høj ydelse men ringe udnyttelse. Erfaringerne viser dog at hastigheden ikke ændres mærkbart, så det er næsten en vind-vind situation at ændre til en mindre clustersize.

Når du skal til at formatere MemorySticken, så start med at tage en backup af alt indholdet (via din kortlæser, så du får hele indholdet med, i modsætning til hvis du gør det gennem din cradle, hvor du kun får en del af indholdet med, da alle mapper ikke er synlige). Når du har taget en backup er det tid til at formatere sticken. Dette kan ikke gøres på samme måde som man normalt ville gøre med en harddisk, da der er blokeret for dette. Så du skal starte en MS DOS prompt (dette gør du ved at gå i Start/kør og skrive command eller ved at vælge "kommandoprompt" i listen af programmer). Du skal nu vide hvilket drev bogstav din MemoryStick har. I mit tilfælde hedder MemorySticken h, så jeg skriver FORMAT H: /A:4096 /X (de 4096 udskifter du med den clustersize du ønsker).

[Billede]

når du har formateret disken skal du kopiere indholdet af din backup tilbage. Dette er vigtigt da du ellers ikke får oprettet den korrekte mappestruktur igen, og MemorySticken vil ikke kunne bruges i P800, før de rigtige mapper er oprettet.

Dette trick anvendes 100% på eget ansvar.
Læst 8251 gange