| P910 skærmlås |
| Enhver der har anvendt en P800, hvor klappen har været fjernet, har nok indset at der virkelig har manglet en skærmlås. Denne mangel blev hurtigt alment kendt, og der er derfor også efterhånden kommet en del 3. parts løsninger på dette. På P900 og P910 har Sony Ericsson heldigvis udbedret denne mangel, og der er derfor som standard mulighed for at låse skærmen. I kontrolpanelet under display indstillinger, har du mulighed for at sætte telefonen op til automatisk at låse skærmen, efter et vist antal minutters inaktivitet. Eller også kan du bare trykke på batteri-ikonet i statuslinien, og vælge "lås skærm". [Billede] For at låse skærmen op igen, trykker du først JogDial tilbage og herefter ind ad. |
| Læst 3431 gange |